torsdag den 25. februar 2016

At tilbyde noget - ikke bede om det.....

Nyt år - nye tanker

Måske nærmere nyt år og de samme tanker som sidste år, men med forfriskende nye ideer....
Året 2016 er startet på bedste vis og mit lille interiørfirma lykkebang kører stille og roligt, men godt derudaf.
Et nyt år betyder for mange af os, at oplevelser og erfaringer skal tages til efterretning og nye ideer, tiltag, tanker, fornyelse med meget mere skal begynde og tænkes ind i planlægningen af dette nye år - der, som sagt, er godt igang allerede for os alle.

Solopgang i Brooklyn (its a new day - its a new dawn:))- udsigten fra vores stue da vi sidst var på besøg i NYC.
For at få hjulene til at køre godt rundt i forretningen , skal der jo sælges og det betyder, at jeg skal kontakte nye som eksisterende kunder - hvilket til tider ikke er jordens sjoveste opgave for mig....ikke supernemt at erkende ...but a fact!!
Jeg er ikke alene med dette faktum og taler tit med kollegaer om netop dette emne.
Forleden talte en kollega og jeg igen om det at sælge egne produkter og hun kom bl.a. med en sætning, der gav rigtig god mening for mig: "husk at vi jo tilbyder noget, vi beder ikke (ydmygt) om det" Nu tænker du måske: tror hun ikke på de produkter, hun selv designer - og jo, det gør jeg i allerhøjeste grad, men nogle gange er det åbenbart ikke nok!)
Enkel og brugbar er den tanke og sætning dog. Så jeg vil tænke sætningen når jeg skal til at ringe rundt og sælge alle mine helt vildt superfede, gennemtænkte, bæredygtige og meget meget mere interiørprodukter:)

Og jo, for nogen er det lige til at sælge egne produkter - oprigtigt virkelig fedt for dem, men for mig selv og mange af mine kollegaer er der påfaldende mange, der har svært ved det.....interessant synes jeg.

Nok om det lige nu - jeg skal jo igang med at ringe rundt:)

Her lidt billeder af de seneste serigrafitryk jeg har lavet:

Trykke-bords action

Forskellige serigrafitryk i rammer

Close-up af et serigrafitrykkene. Pt. findes der kun én af hver print.
Ps. Sælger nu mine A2 serigrafitryk, varmebrikker & vægdekorationer plus puder hos omniia.dk og køkkenaccessories plus tekstiler hos artdistrict.dk. To superfede koncept-butikker online.

Hav en dejlig dag.
Kh. Anne-Marie // lykkebang