Viser opslag med etiketten ecolinefarver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ecolinefarver. Vis alle opslag

onsdag den 25. februar 2015

Inspiration til kommende prints og så et lille forårssalg

Vinterferien for mig var ikke blå himmel og lækkert hvid sne, men hyggelig sommerhustur i regn, blæst og skønt selskab - mand og to dejlige drenge:)
På nogle af dagene fik jeg lov til at sidde og hygge mig med farver, blomster/planter, kul m.m. i fri inspirationsleg....måske skal nogle prøver bruges fremadrettet - måske ikke....
Her er lidt af det jeg fik arbejdet med:

Arbejdsbord med kridt og ecoline farver
Blad og farver - struktur og fine nuancer.


Fra dyster til klart - ecolinemix

 
Jeg var i et lidt poetisk hjørne da jeg gik i gang med denne lille proces - og ja, muligvis kommer der nye prints ud af det lidt senere. Må lige tygge lidt på dem - og lade dem ligge lidt....

Måske kommer jeg til at lægge dem frem lørdag d. 7. marts, hvor jeg holder forårssalg/lagersalg med min værkstedskollega, Signe Lybeck, på vores værksted på Nørrebro.

Det bliver fra 10 - 16 på adressen Thorsgade 83, Baghuset 1. sal, 2200 Kbh N.
Vi vil have en masse lagersalgsvarer, inklusiv 2. sorteringsvarer med besparelser på op til 50-70%. Der vil også være kollektionsprøver og nyheder......inklusiv nogle kig på lidt af det nye jeg laver; disse prints ovenfor, men forhåbentlig også nogle prøver på børnesengetøj - som jeg vil arbejde på i den kommende weekend.
Del gerne vores lille lagersalg vidt og bredt:)

Kom forbi til hygge, indkøb og en kop kaffe:)